Om at bygge – Hvordan fungerer processen med en arkitekt? Har du brug for en opfriskning af din bolig eller mere plads? Det kan være en stor beslutning at få din byggedrøm opfyldt og det kan hurtigt blive uoverskueligt. Her kan du læse mere om, hvordan Domo Architects kan hjælpe dig med dit byggeprojekt.
1. Hvorfor bruge en arkitekt?
Der er mange fordele ved at bruge en arkitekt. En arkitekt kan se hurtigt igennem problemstillinger, samt spare dig for uøkonomiske processer. Du som bygherre kan have mange gode ideer, som du evt. ønsker at få realiseret. Her kan arkitekten hjælpe dig med at komme med et professionelt synspunkt, og komme med ideer, du måske ikke selv havde tænkt over. Arkitekten kan også være din rådgiver, når der skal forhandles med håndværkerne og Kommunen. Arkitekten er der bl.a. til at gøre hele processen mere overskuelig, bl.a. undgå byggesjusk samt også til at skabe jeres arkitektoniske bolig ned til den mindste detalje, med vores grundige detaljetegninger og konstruktionstegninger. Det betyder, at du opnår en større helhed i dit projekt, og at du får tænkt de store linjer igennem, såsom æstetik, form og funktion, som går op i en højere enhed.
2. Arkitekten kan se mere end du lige tror?.
Måske har du fået en idé, som ikke kan opfyldes på grund af kommunale restriktioner. I dette tilfælde kan Domo Architects se på de kommunale restriktioner og prøve at udføre din idé i overensstemmelse med kommunens love og regler. Domo Architects står altid klar til at finde løsninger via forhandling og dialog med kommunen. Således opnår Domo Architects altid en fornuftig løsning, der passer til dine behov og din bolig. Domo Architects ser hurtigt de arkitektoniske og byggetekniske muligheder i jeres hjem. Vi kan analysere kvaliteterne i din bolig, hvorefter der tilpasses og justeres/optimeres ny arkitektur.
3. Hvordan kommer man i gang?
Samarbejdet mellem os begynder med at vi kommer ud til jer til et gratis møde. Herfra taler vi om de ideer i har til jeres bolig og jeres behov. Når du kommer til mødet bør du have en idé om størrelsen på dit budget, for at se om det er realistisk at udføre den ønskede opgave.
4. Idémøde kommer herefter.
Efter første møde beslutter arkitekten og bygherren om de ønsker at indlede et samarbejde. Hvis dette er tilfældet, vil et såkaldt idemøde blive sat op.
Idémøde ser således ud:
- En liste med prioritering af dine behov
- Finde kvaliteterne og analysere boligen
- Tale om mulige ideer
- Et realistisk budget i forhold til dine ønsker
- Tidsrammen for projektet
Gennemgå reglerne for din ejendom i servitutter, lokalplan og tegninger. Derudover kan der være lovgivning og regler, som kan forhindre nogle af jeres ønsker. Derfor kan arkitekten hjælpe med at gennemgå lokalplanen, der beskriver hvor meget du må udvide dit hus, samt hvilke farver og materialer, der er tilladt. Der kan også være begrænsninger i form af servitutter, dvs. særlige regler, der kun gælder for din matrikel. Det betyder, at der skal fremskaffes en del dokumenter om ejendommen før mødet. Men det hjælper vi jer naturligvis gerne med imod timebetaling.
5. Aftalen udarbejdes
Når bygherren og arkitekten har fundet den rigtige løsning til boligen, så udarbejdes der et dokument om de processer som skal udføres. Herefter udarbejdes en kontrakt mellem bygherren og arkitekten, hvorefter processen begynder. Vi kommer gerne forbi til et uforpligtende møde, hvor vi kan drøfte jeres ønsker vedr. jeres bolig. Vi udfører både små og store byggeprojekter.